Som støtte
Stupaen er en fysisk støtte for praksis. Den giver noget at gå omkring, noget at vende sig mod, og et sted hvor et fællesskab kan mødes om det samme.
Den mundtlige overlevering
Stupaer i Kagyu-traditionen
En af de fire hovedskoler i tibetansk buddhisme — og den linje, stupaerne ved Vesterbølle hører til.
Kagyü (tibetansk bka' brgyud) betyder omtrent »den mundtlige overleveringslinje«. Navnet siger noget væsentligt om, hvordan traditionen ser sig selv: det afgørende gives ikke videre gennem bøger, men fra lærer til elev, direkte, i en ubrudt kæde.
Kagyu er en af de fire hovedskoler i tibetansk buddhisme sammen med Nyingma, Sakya og Gelug. Karma Kagyu er den største af Kagyu-underlinjerne, og det er den, Manjushri Buddha Retreat Center i Vesterbølle tilhører.
Linjen
Overleveringen føres tilbage til de indiske mestre Tilopa og Naropa omkring det 10.–11. århundrede. Den tibetanske oversætter Marpa (1012–1097) rejste til Indien, modtog belæringerne af Naropa og bragte dem til Tibet. Marpas elev var yogien Milarepa (ca. 1052–1135), hvis sange stadig læses; Milarepas elev var Gampopa (1079–1153), der samlede yogitraditionen og klostertraditionen i én skole.
Gampopas elev Düsum Khyenpa (1110–1193) blev den første Karmapa. Med ham begyndte den ældste bevidst genfødte lærerlinje i tibetansk buddhisme — den praksis, hvor en lærer efterlader anvisninger på, hvor han vil blive født igen.
Kernen i Kagyu-praksis er mahamudra, »det store segl« — en direkte tilgang til sindets natur — sammen med de såkaldte seks yogaer af Naropa. Traditionen er kendt for vægten på langvarigt retreat, klassisk i formatet tre år og tre måneder.
Linjen i korte træk
- Skole
- Karma Kagyu, en af fire hovedskoler i tibetansk buddhisme
- Betydning
- »Den mundtlige overleveringslinje«
- Indiske rødder
- Tilopa og Naropa
- Til Tibet
- Marpa Lotsawa (1012–1097)
- Kernepraksis
- Mahamudra og Naropas seks yogaer
- Overhoved
- Karmapa — linjen begyndte med Düsum Khyenpa i 1110
Hvorfor bygger man stupaer?
Stupabyggeri er ikke særegent for Kagyu — det findes i hele den buddhistiske verden. Men i den tibetanske tradition, og dermed i Kagyu, har det en meget konkret plads i praksis, og det bliver ofte forklaret i tre lag.
Som velsignelse af et sted
En indviet stupa siges at virke på det landskab, den står i. Den rejses derfor ofte bevidst dér, hvor et sted skal have en varig karakter — ved et center, en retreatplads eller en vej.
Som handling
Selve arbejdet — at samle midlerne, bygge, fylde og indvie — regnes i traditionen som en af de mest virkningsfulde positive handlinger, man kan foretage.
Lærerne bag stupaerne i Vesterbølle
En stupa hører altid sammen med de lærere, der har velsignet, udpeget eller indviet den. Ved Vesterbølle er der tale om to — og bag dem står linjens overhoved.
H.E. 14. Shamar Rinpoche (1952–2014) var traditionelt den næsthøjeste lærer i Karma Kagyu-linjen. Han velsignede fredsstupaen i 2004 og gav den navnet »Den Ønskeopfyldende Juvel«. Hans næste inkarnation er endnu ikke fundet.
Dupsing Rinpoche (f. 1981), den tredje i sin reinkarnationslinje, udpegede i 2020 placeringen af de otte stupaer langs Fredsstien og fyldte og indviede dem i sommeren 2024. Han afsluttede selv et tre et halvt år langt retreat i 2011 og er retreatmester i Nepal.
H.H. 17. Gyalwa Karmapa Trinley Thaye Dorje er linjens åndelige overhoved og dermed centerets. Han blev født i Tibet i 1983, flygtede til Indien og blev anerkendt som den 17. Karmapa af Shamar Rinpoche. Han har sæde på KIBI i New Delhi.
Centeret vejledes desuden af Shangpa Rinpoche, der leder flere klostre og KIBS i Kathmandu og har undervist og givet indvielser på stedet, og af Tseyang Rinpoche, den fjerde i sin linje, anerkendt af Shamar Rinpoche.